Retningslinjer og betingelser for brug af auktionssitet.
Om ebb.dk
Ebb.dk, er ansvarlig for indhold og drift af ebb.dk og fungerer udelukkende som auktionsholder, ved at stille sitet ebb.dk til rådighed for sælger og køber. Det betyder at ebb.dk udelukkende fungerer som formidler og aldrig er part i en aftale om køb eller salg af en bil. Enhver tvist mellem sælger og køber er derfor ebb.dk uvedkommende.
Når en aftale om en handel er indgået og formidlet via ebb.dk, er aftalen bindende for både køber og sælger. Køber er forpligtet til at betale det aftalte beløb, og sælger er forpligtet til at aflevere den aftalte bil i den stand, den er beskrevet.
Når en aftale er indgået via ebb.dk skal køber og sælger betale salær til ebb.dk, ud fra den på aftaletidspunktet gældende prisliste. Dette gælder uanset om handlen gennemføres af parterne eller ej, og uanset en eventuel årsagen hertil.
Brugere og rettigheder
Alle typer virksomheder og privatpersoner kan registreres som brugere af bilauktionen ebb.dk.
Ebb.dk forbeholder sig dog ret til at afvise brugere uden nogen yderligere forklaring og at stille særlige krav for godkendelsen af en bruger. Ebb.dk kan til en hver tid uden varsel afmelde en bruger med øjeblikkelig virkning. Afmeldes en bruger, vil det ikke påvirke allerede indgåede handler på ebb.dk, ligesom brugeren stadig vil være forpligtet af allerede tilmeldte biler og afgivne bud, såfremt ebb.dk ikke beslutter noget andet.
Alle brugere skal vælge et brugernavn og en adgangskode. Disse er strengt personlige og må ikke videregives til andre. Får en bruger mistanke om, at andre har fået kendskab til kodeordet, skal det straks meddeles ebb.dk, der herefter vil spærre for adgang til kontoen for at hindre misbrug af systemet i brugerens navn. Herefter vil brugeren modtage et nyt adgangskode pr mail. Brugeren er altid selv ansvarlig i tilfælde af misbrug af brugernavn og adgangskode.
Beskrivelse af bilen
Bilen skal af sælger altid beskrives korrekt og fyldestgørende i forhold til den gældende beskrivelsesprocedure. Ingen af de påkrævede oplysninger må udelades. Alle eventuelle fejl, mangler, defekter og modifikationer på bilen skal beskrives fyldestgørende.
Når en bil er tilmeldt, er beskrivelsen af bilen bindende for sælger, der er forpligtet til at levere en bil, der lever op til beskrivelsen. Det er ikke muligt at ændre i beskrivelsen efter tilmelding. Opdager sælger, at bilbeskrivelsen ikke er korrekt, skal denne straks tage kontakt til ebb.dk, da sælger alene er ansvarlig for, at de under beskrivelsen indtastede oplysninger, er korrekte og fyldestgørende. Der påhviler aldrig ebb.dk noget ansvar vedrørende bilens beskrivelse.
Ebb.dk har ret til at kræve yderligere oplysninger og dokumentation vedrørende en bil og dens beskrivelse, Det påhviler sælger at undersøge følgende punkter, som ubetinget altid skal angives under beskrivelsen:
Det er ikke tilladt at tilmelde biler på andres vegne, og sælger indestår for at have fuld råderet over den bil der er indrykket på auktion. Private sælgere skal altid være den registrerede ejer af bilen med mindre der foreligger en skriftlig fuldmagt fra ejeren. For virksomheder gælder det, at det kun er ansatte med virksomhedens bemyndigelse hertil, der må tilmelde firmabiler.
Mindstepris
Sælger angiver selv sin mindstepris. Kan ebb.dk på nogen måde fremskaffer en køber, der vil give mindsteprisen eller derover for den tilmeldte beskrevne bil, er sælger forpligtet til at sælge bilen. Dette gælder også hvis, sælger accepterer et lavere bud efter aftale med ebb.dk.
Ebb.dk forbeholder sig ret til ikke at godkende enhver bil uden varsel eller efterfølgende tage bilen af auktionen, hvis det skønnes, at den indtastede mindstepris er for høj. Ved for høj mindstepris anbefaler ebb.dk en ny mindstepris.
Auktionens forløb
Auktionens start og slut samt forløb styres ubetinget af ebb.dk. Ebb.dk har til en hver tid ret til at annullere en auktion uden videre forklaring, og uden at der i den anledning kan gøres økonomisk krav mod ebb.dk. Annullering kan ske både før og under auktionen. Gennemførte auktioner kan ikke annulleres.
Regler for budafgivelse
Afgivne bud er bindende for den som byder. Køber vælger selv det beløb, der ønskes budt via auktionen.
Når der er to eller flere bud på eller over mindsteprisen, byder køberne disse op, til en køber har budt de andre af med det på hjemmesiden fastsatte budinterval. Afgives der bud i auktionens sidste minut forlænges auktionen yderligere.
Sælger må på ingen måde direkte eller indirekte påvirke egen auktion. Sælger må ikke selv eller via anden part afgive bud på egne auktioner. Påvirker sælger auktionen pålægges sælger en bod på 4.000 kr., der straks skal betales til ebb.dk
Et Bud kan ikke nedsættes eller annulleres, når først det er afgivet. Alle afgivne bud registreres og må gemmes af ebb.dk, så længe det måtte ønskes.
Er der tvivlsspørgsmål om et bud afgøres dette endeligt og bindende af ebb.dk.
Når der er afgivet bud på bilen, som er lig med eller højere end sælgerens mindstepris, er der indgået en bindende aftale mellem sælgeren og højstbydende køber, og begge parter er forpligtet til at gennemføre handlen. Sælgeren er dermed forpligtet til at levere bilen i den beskrevne stand til højstbydende, og højstbydende har pligt til at modtage og betale for bilen. Det samme gør sig gældende hvis, der indgås en aftale i øvrigt gennem ebb.dk. Der kan læses yderligere om forholdet mellem sælger og køber længere nede i teksten.
Salær
Både køber og sælger skal altid betale salær til ebb.dk, når en bil har opnået mindsteprisen på auktionen, eller der på anden vis er indgået en aftale via EBB.dk. Pligten til at betale salær gælder, uanset om handlen ikke efterfølgende gennemføres af parterne, og uanset årsagen hertil. Det fremhæves, at pligten til at betale salær også gælder, selv om en handel ikke gennemføres på grund af en parts misligholdelse, idet en parts misligholdelse eller påstået misligholdelse alene er et mellemværende mellem køber og sælger. I tilfælde, hvor manglende gennemførelse af en handel skyldes købers eller sælgers misligholdelse, er ebb.dk dog berettiget til at opkræve dobbelt salær hos den misligholdende part.
Salær samt betalingsbetingelserne fremgår af ebb.dks hjemmeside. Auktionssalæret er uafhængigt af budsummen og betales direkte til ebb.dk.
Ebb.dks krav på betaling af auktionssalær og andre krav skal betales effektivt, og kan således ikke bringes til ophør ved modregning, ligesom der ikke kan udøves tilbageholdsret i beløb, som skyldes ebb.dk. Auktionssalæret forfalder til kontant betaling senest 5 dage efter fakturadato. Ved forsinket betaling betales rente fra forfaldsdagen med den til enhver tid gældende procesrente i henhold til Renteloven.
Ebb.dks immaterielrettigheder
Alle rettigheder vedrørende auktionssystemet, herunder alle vilkår, betingelser, beskrivelser, data, fremgangsmåder og knowhow tilkommer alene EBB.dk. Alle ophavsrettigheder, varemærker og alle andre immaterielrettigheder til og vedrørende auktionssystemet og EBB.dk, tilkommer alene EBB.dk
Enhver form for kopiering, gengivelse eller anden form for efterligning er forbudt.
Brugerne må alene anvende auktionssystemet til retmæssig deltagelse i bilauktionen. Ved enhver krænkelse må det forventes at medføre erstatningsansvar og retsforfølgelse. Ved oprettelse af auktion overdrager sælger alle rettigheder til billeder, tekst og andet materiale, der gøres tilgængeligt via bilauktionen, til EBB.dk
Sælger indestår for, at de af sælger afgivne oplysninger, beskrivelser, billeder, eller andet tilgængeligt materiale, ikke krænker en andens rettigheder.
Ansvarsfraskrivelse
Ebb.dk er alene formidler af auktionerne og er således ikke part i en bilhandel, som indgås under auktionerne, og er i enhver henseende uden ansvar for købers og sælgers adfærd.
Ebb.dk er uden ansvar for driftsforstyrrelser og fejl opstået som direkte eller indirekte følge af kommunikationsfejl, tastefejl, driftsforstyrrelser på Internet, auktionssystemets servere, hard- eller software.
ebb.dk er under ingen omstændigheder ansvarlig for mistet avance, indtægter, forretningsmuligheder eller tab af data, oplysninger eller andre forhold som ebb.dk ikke har indflydelse på.
Såfremt ebb.dk måtte være erstatningsansvarlig, kan erstatningskrav under ingen omstændigheder og uanset størrelsen af et lidt tab overstige Dkk. 8.000 inkl. moms.
Behandling af personlige data
Alle oplysninger om brugerne, som brugerne meddeler ebb.dk, behandles fortroligt, og videregives ikke til tredjepart ud over i det omfang, der kræves for at gennemføre en handel. Ebb.dk forbeholder sig dog ret til at videregive oplysningerne i det omfang, det kræves af lovgivningen, offentlige myndigheder eller domstolene. Ebb.dk vil således alene gøre brug af oplysningerne til interne formål i ebb.dk, eller i anonymiseret form, eksempelvis i forbindelse med markedsføring og brugerundersøgelser.
Når hjemmesiden besøges og ebb.dk’s tjenester, applikationer, beskedsystemer eller værktøjer anvendes, kan vi bruge cookies, pixelcookies og andre lignende teknologier til blandt andet at identificere dig som bruger og forbedre din brugeroplevelse på vores website, eller til statistik samt markedsføring.
Lov og ret
Værneting for eventuelle retssager mellem ebb.dk og brugerne skal være Retten i Glostrup. Dette begrænser dog ikke ebb.dks ret til anlæggelse af fogedsager ved andre domstole. Endvidere kan ebb.dk altid vælge at anlægge retssag mod en bruger i overensstemmelse med Retsplejelovens værnetingregler.
Når handlen er indgået
Aftaleforholdet vedrørende den handlede bil er udelukkende et anliggende mellem køber og sælger. Uoverensstemmelser mellem de to parter må afklares mellem disse indbyrdes. Ebb.dks ret til salær påvirkes ikke af parternes manglende gennemførelse af en handel. Dette gælder uanset årsagen til den manglende gennemførelse. Ebb.dk kan aldrig drages til ansvar for en eller begge parters misligholdelse af en aftale.
Vilkårene mellem køber og sælger i auktionsbetingelserne gælder kun i det omfang, parterne ikke træffer anden aftale. Kan der ikke træffes en alternativ aftale, skal køber og sælger følge ebb.dks auktionsbetingelser.
Når en bil er handlet, har køber og sælger en gensidig forpligtelse til gennemførelse af handlen samt opfylde sine forpligtelser i denne henseende. Slutsedlen udsendes via mail.
Levering og køberens undersøgelsesret
Køber afhenter den handlede bil med mindre andet er aftalt. Afhentning skal ske på en af sælgeren angiven adresse inden for det postnummer, som fremgår af bilens beskrivelse. Med mindre sælger ikke anviser en anden konkret adresse inden for det oplyste postnummer, afhentes bilen på sælgerens adresse.
Leveringen skal ske senest en uge efter handlens indgåelse og sælger er forpligtet til at lade køberen hente bilen inden for denne uges frist i tidsrummet kl. 9 til 17. Kan parterne ikke blive enige om et klokkeslæt for afhentningen, fastsættes dette af køberen inden for det anførte tidsrum, dog således at sælgeren varsles mindst 24 timer i forvejen.
Inden betalingen har køberen ret og pligt til at sikre sig, at bilens stelnummer og eventuelt registreringsnummer er i overensstemmelse med registreringsattesten.
Inden betalingen har køber ret til at undersøge, om bilen er i overensstemmelse med sælgers beskrivelse samt foretage en mindre prøvetur. Sælger bærer risikoen for eventuelle skader, der måtte opstå under prøveturen, medmindre disse skyldes uagtsomhed fra købers side eller overtrædelse af færdselsloven. Konstaterer køber, at bilen og sælgerens beskrivelse af bilen, er i uoverensstemmelse, er køber berettiget til et rimeligt afslag i prisen eller alternativt helt at afvise handlen. Dette påvirker dog ikke ebb.dks krav på salær.
Sælger skal udlevere bilens originale registreringsattest til køber sammen med bilen.
Sælger har i forbindelse med salg af bilen mulighed for - i stedet for afhentning hos sælger - at tilbyde at levere bilen til køber. Vælger sælger denne mulighed, kan køber altid kræve at afhente bilen på sælgers adresse, såfremt køber foretrækker dette.
Betaling for bilen
Købesummen skal betales af køberen ved leveringen mod sælgerens samtidige overgivelse af bilen, den originale registreringsattest og eventuelle øvrige papirer, som følger med bilen.
Køberen skal betale kontant eller med banknoteret eller bankudstedt check.
Hvis en af parterne anmoder om kvitterig, er den anden part forpligtet til at kvittere for modtagelsen af den anden parts ydelse.
Køber anbefales til at rette forespørgsel til Bilbogen for at sikre, at der ikke er tinglyst pant eller andre rettigheder over bilen, inden betaling. Hvis parterne har aftalt, at køberen skal betale købssummen direkte til en panthaver, anbefales det køberen at sikre sig, at der ikke er tinglyst yderligere pant eller andre rettigheder i Bilbogen.
Ansvar og risiko
Ansvar og risiko for bilen overgår fra sælger til køber ved sælgers overgivelse af bilen til køber eller købers repræsentant.
Som sælger og køber
Sælger er ansvarlig for, at alle oplysninger om bilen er korrekte og fyldestgørende, samt at bilen ikke er behæftet med mangler. Om der foreligger en mangel ved bilen, afgøres efter købeloven og dansk ret. Sælger har i kraft af sin tilmelding af bilen forpligtet sig til at levere bilen i den beskrevne stand, når der er indgået en aftale.
Sælger er ansvarlig for, at sælgeren er retmæssig ejer af bilen og for at andre ikke har nogen former for rettigheder over bilen, som begrænser eller hindrer salg af bilen i fri og ubehæftet stand.
Endvidere er sælger ansvarlig for, at der ved leveringen ikke er tinglyst rettigheder over bilen i Bilbogen, med mindre sælger har oplyst om sådanne rettigheder ved beskrivelsen af bilen, og der indgås aftale med køberen om købers indfrielse eller overtagelse af sådanne rettigheder som led i købet. Inden sælger sætter bilen til salg, skal sælger sikre sig, at al gæld i bilen og alle andre rettigheder over bilen kan indfries i forbindelse med handlen eller senest ved leveringen.
Leveres bilen med plader, skal den være ansvarsforsikret ved leveringen. Senest tre uger efter leveringen skal køber bringe sælgers ansvarsforsikring til ophør samt afmelde eller omregistrere køretøjet. Leveres bilen uden plader, er bilen ikke forsikret ved leveringen og kommende forsikringsforhold er sælger uvedkommende.
Når køber i kraft af sit bud på ebb.dk er blevet højstbydende i henhold til budreglerne, eller på anden måde har accepteret at købe, er der indgået en bindende aftale mellem køber og sælger. Køber er forpligtet til at gennemføre handlen.
Indgives der rettidig reklamation, og foreligger der en misligholdelse/en mangel, som den anden part er ansvarlig for, afgøres dette i henhold til gældende dansk ret, herunder Købeloven.
Ved uoverensstemmelser mellem køber og sælger, som ikke umiddelbart kan løses i forsonlighed, opfordrer ebb.dk parterne at søge advokatbistand.
Både køber og sælger bør være opmærksomme på, at ikke alle rettigheder over biler er registreret i Bilbogen. Dette gælder eksempelvis håndpanterettigheder, tilbageholdsret, brugsret m.m. Ejerforholdet er heller ikke registreret i Bilbogen. Er sælger af bilen ikke den rette ejer, risikerer køberen at skulle tilbagelevere bilen til rette ejer.
Ebb.dk tager forbehold for og påtager sig intet ansvar for trykfejl eller fejlskrift i ovenstående.
Firma oplysninger
Ebb.dk ApS
Formervangen 26
2600 Glostrup
Telefon: 8230 30 11
CVR: 35526161
E-mail: info@ebb.dk (Send os en mail og vi svarer dig hurtigst muligt, dog senest inden for 24 timer)
Bestilling
Alle priser på webstedet er angivet inkl. moms og afgifter.
Ebb.dk’s handelsbetingelser skal accepteres for at kunne gennemføre en ordre.
Efter afgivelse af Betaling modtager du en kopi af din betaling, du vil inden for 24 timer modtage en bekræftelse pr. e-mail. Er betaling angivet en weekend eller helligdage, vil du modtage Betalingsbekræftelse næstkommende arbejdsdage.
Betaling og sikkerhed
Vælger du at benytte dit betalingskort til at gennemføre betaling, er du altid sikret mod misbrug. Vi samarbejder med Clearhaus, som står bag alle online betalingstransaktioner. Din betaling gennemføres via krypterede lås SSL (Secure Socket Layer) og er sikret mod at hverken vi eller anden part kan se de indtastede oplysninger.
Du kan derfor nemt og trygt betale din ordre online på ebb.dk - det er 100 % gebyrfrit at betale med betalingskort.
Betaling vil først blive hævet på din konto når handlen er gennemført. Ebb.dk kan aldrig hæve et større beløb end det du selv har godkendt ved betaling af ordren.
Du kan anvende flg. betalingskort på webshoppen:
- Dankort / Visa dankort
- VISA Electron
- Maestro
- MasterCard
- JCB
Når betalingen er gennemført online får du tilsendt en e-mail med bekræftelse på betaling.
Reservering af beløb
Ebb.dk reserverer et beløb på din konto. Såfremt bilauktionen gennemføres, trækkes det reserverede beløb på din konto.
Privat:
0-50.000,- | 995,- | ||||
50-100.000,- | 1495,- | ||||
100.000,- + | 1995,- |
Erhverv:
0-50.000,- | 995,- eks.m. | |||||
50-100.000,- | 1495,- eks.m. | |||||
100.000,- + | 1995,- eks.m. |
Fortrydelsesret
Ifølge (forbrugeraftaleloven) kan fortrydelsesretten i visse tilfælde, være gældende for indrykning af annoncer.
Hos ebb.dk gælder fortrydelsesretten ikke med mindre andet er aftalt med ebb.dk.
Så snart ebb.dk har opfyldt aftalen om indrykning af annoncer bortfalder evt. fortrydelsesret.
Ved at godkende handelsbetingelserne, bortfalder 14 dags fortrydelsesret.
Cookies
Cookie er betegnelse for en lille tekstfil der giver mulighed for at lagre på brugerens egen computer, smartphone tablet eller lignende. Med det formål at indhente data om brugeren, og på den måde kan den genkende dig ved næste besøg på en hjemmeside.
Session cookie udløber ligeså snart du lukker din browser.
En cookie kan ikke identificere dig som person men kun den enhed du bruger, så du får den bedste oplevelse og optimal brug af funktionerne på websitet.
Du kan til en hver tid slette cookies på din computer.
Internet Explorer:
Funktioner > Internetindstillinger > Generelt > Browserdata
Mozilla Firefox:
Funktioner > Privatliv > Ryd historikken
Google Chrome:
Valgmuligheder > Avancerede valgmuligheder > Ryd browserdata
Logstatisik
Ved logstatistik menes at ebb.dk anvender et statistik system, som giver løbende et statistik overblik over, antal besøgende, på websitet, hvor de kommer fra, hvor de forlades på siden osv..
Ebb.dk anvender dem til at kunne optimere websitet endnu mere samt dennes funktionalitet, så brugeren kan få den bedst mulig oplevelse på webstedet.
Personligoplysninger
For at kunne gennemføre en ordre og levere den til dig, skal vi have en række personlig oplysninger.
De personligoplysninger der deles med ebb.dk, navn, e-mail, adresse eller andre personlig eller fortrolig oplysninger, udlejes eller videresælges ikke til tredjepart.
Kreditkortoplysninger gemmes aldrig og ebb.dk har aldrig mulighed for at se dem, da alle transaktioner går i gennem Clearhaus, tidligere PBS.
Forbehold
Ebb.dk tager forbehold for, tastefejl og prisændringer.
Ved at benytte ebb.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores partnere benytter til statistik, måling af vores ydelse og funktionalitet, samt markedsføring. Læs mere om cookies
OK